Scroll to top

Oplev lydlegenden og skribenten fortælle om dansk musik fra 70’erne og 80’erne


Onsdag d. 28. August 2024 kl. 19.00

Oplev lydlegenden og skribenten fortælle om dansk musik fra 70´erne og 80´erne

Opleve historien om mere 45 års unik dansk musikhistorie når lydteknikeren og den Grammy-vindende producer Flemming Rasmussen lukker op for posen i en samtale med forfatter Thomas Vilhelm for at berette om sit samarbejde med navne fra musikkens øverste liga i Sweet Silence-studiet. Gasolin, Kim Larsen, Anne Linnet, Savage Rose, D.A.D, Kliché, Malurt, Lars H.U.G, Sebastian, Lasse og Mathilde, Pia Raug, Povl Dissing, Sods, Sort Sol, Her Personal Pain, Simcess, Blink og mange andre har gjort brug af Flemming Rasmussens evner som tekniker, mixer og producer.

Centralt placeret i maskinrummet har han set skelsættende albums blive til, og store koryfæer investere deres kunstneriske hjerteblod i processen, mens de pressede sig selv til det yderste. Flemming Rasmussen giver i Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år (Momenta, 2021) et fascinerende, underholdende og anekdoterigt indblik i dramaet bag kulisserne, hvor succeser skabes, og faren for fiasko lurer.

Flemming Rasmussen, der er eneejer af Sweet Silence-studiet siden 1999, nyder stadig international anerkendelse for sit dedikerede arbejde med at skabe den bedst mulige lyd ned i mindste detalje. Hans kontante og bramfrie beretning er blevet til i tæt samarbejde med den erfarne forfatter og programvært Thomas Vilhelm. Rock & stjernestøv er unik musikhistorie i personlig øjenhøjde.

Oplev alt dette og mere til i en levende og dynamisk interviewsamtale med begge bidragsydere til den stærkt anmelderroste og medieomtalte bog. Både Flemming Rasmussen og Thomas Vilhelm har meget på hjertet og kendt for at være rappe i replikken, så et par timer i selskab med de to herrer bliver alt andet end kedeligt og mundlamt. Nærmere spontant, musikalsk og passioneret

Billetprisen inkluderer en UBN Burger med pommes frites, som serveres kl. 19 efterfulgt at selve foredraget.

Dato: Onsdag d. 28. August 2024
Tidspunkt: Kl. 19.00
Adresse: UBN, Asylgade 3, 5000 Odense C
Pris: kr. 299,-

Billetprisen inkluderer en UBN Burger med pommes frites, som serveres kl. 19 efterfulgt at selve foredraget.